Forside » Betingelser Min konto  |  Indkøbskurv  |  Til kassen   
PRO-WEBSHOP
PRO WebHotel
PRO Hjemmeside
PRO Webshop
PRO Remote Backup
PRO Betaling

DEMO
WebShop Demo

pro-webshop
Handelsbetingelser

 

 

Følgende betingelser er gældende for samhandel med PRO-Webshop.dk.

Generelle betingelser

For at kunne købe en ydelse hos PRO-Webshop.dk forudsættes det, at kunden er myndig. Kunden er forpligtiget til enhver tid at holde sin kundekonto hos PRO-Webshop.dk opdateret, således at adresseoplysninger, kontaktoplysninger og faktureringsoplysninger er valide. PRO-Webshop.dk kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for kundens eventuelle tab i forbindelse med dennes manglende oplysning af valide oplysninger.

Fortrydelsesret

Da der er tale om et digitalt produkt, der bliver tilpasset til den enkelte kunde, er der ingen fortrydelsesret på produktet.

Fri trafik

PRO-Webshop.dk tilbyder normalt fri trafik og fri båndbredde for alle kunder. Dog kan en grov udnyttelse af dette medføre eksklusion fra PRO-Webshop.dks servere eller begrænsning af båndbredde. Grov udnyttelse kan eksempelvis være overtrædelse af reglerne om websidens indhold samt uforholdsmæssigt stort trafikforbrug.*

Serverdrift og oppetid

PRO-Webshop.dk tilstræber, at alle systemerne er tilgængelige 24 timer i døgnet, året rundt. PRO-Webshop.dk er dog berettiget til at afbryde driften, når vedligeholdelse eller andre tekniske forhold gør det nødvendigt. PRO-Webshop.dk vil tilstræbe at varsel en planlagt vedligeholdelse der giver en nedetid med ca. en uge.

PRO-Webshop.dk har gennem de sidste 3 år haft en oppetid på mere 99,5 % (perioden 2006-2008).

God skik og SPAM

PRO-Webshop.dks servere skal være er godt sted for alle. Alle webdesigns og programmeringer skal derfor udføres i overensstemmelse med god programmeringsskik. PRO-Webshop.dk kan dog aldrig drages til ansvar for kundens eventuelle direkte eller indirekte tab, som følge af det leverede. Samtlige leverede opgaver er med tidsubegrænset brugsret, medmindre andet fremgår af den pågældende softwares licens, men må dog ikke uden PRO-Webshop.dks accept kopieres til hverken tredje part eller til eget brug.

Det er under ingen omstændigheder lovligt at udsende SPAM gennem et domæne formidlet hos PRO-Webshop.dk. Såfremt PRO-Webshop.dk konstaterer at kunden har udsendt SPAM, kan PRO-Webshop.dk opsige enhver aftale med kunden ved benyttelse af det forkortede opsigelsesvarsel.

Særligt for bestilling af PRO Hjemmeside eller PRO Webshop

Ved bestilling af en hjemmeside- eller webshopløsning, acceptere kunden en bindingsperiode på 24 måneder, hvorefter abonnementet forlænges med en ny bindingsperiode på 24 måneder indtil abonnementet opsiges. Opsigelse af abonnementet følger nedenstående regler herfor.

Fejlbestilte løsninger krediteres ikke, men kan dog overføres til et andet domæne.

PRO-Webshop.dk er forsikret hos Danske forsikring (Danica) – se forsikringsforhold

Brug af PRO Hjemmeside og PRO Webshop

PRO-Webshop.dks løsninger må ikke uden forudgående aftale benyttes som ekstern harddisk til lagering af datafiler som zip, mp3, jpg, mpeg og lign., i den forbindelse henviser vi til PRO-Webshop.dks backup-løsning.

Løsningerne må udelukkende bruges til det formål som det er bestilt til og PRO-Webshop.dk forbeholder sig retten til at benytte sig af det forkortede opsigelsesvarsel såfremt dette overtrædes.

Særligt vedr. designpakke

PRO-Webshop.dk har valgt at gøre det nemt for vores kunder at opnå et godt og brugbart resultat og derfor tilbyder vi vores kunder en GRATIS designpakke.

En GRATIS designpakke indeholder følgende:

  1. Rådgivning om farvesammensætning på løsningen
  2. Opsætning af farver (Baggrundsfarver, Tekstfarver og Linksfarver)
  3. Udarbejdelse af topbanner
  4. Opsætning af navigationsbokse

Designpakken inkludere ikke udarbejdelse af betingelser eller infosider, oploading af varer, varegrupper eller lign.

Logoudarbejdelse er ikke en del af en normal, gratis designpakke, men der arbejdes ud fra allerede eksisterende logo eller med firmanavnet som grundlag for designet.

Det er muligt at tilkøbe yderligere design, såsom bannere og logoudarbejdelse efter gældende takster.

Særligt for bestilling af PRO Betalinger

Ved bestilling af en betalingsgateway, acceptere kunden en bindingsperiode på 24 måneder, hvorefter abonnementet forlænges med en ny bindingsperiode på 24 måneder indtil abonnementet opsiges. Det skal særskilt aftales hvis bindingsperioden skal følge en anden bestilt løsnings bindeingsperiode. Opsigelse af abonnementet følger nedenstående regler herfor.

Fejlbestilte løsninger krediteres ikke, men kan dog overføres til et andet domæne.

PRO-Webshop.dk er forsikret hos Danske forsikring (Danica) – se forsikringsforhold

Brug af PRO Betalinger

En betalingsgateway kræver en indløsningsaftale med PBS, en aftale med Dansk netbetalinger, en aftale med Micropayments eller lign. for at være anvendelig. Har kunden ikke en indløsningsaftale eller kan kunden efterfølgende ikke opnå aftale om en sådanne, bortfalder kunden betalingsforpligtelse overfor PRO-Webshop.dk ikke.

Kunden er alene ansvarlig for at betalingsoverførslerne sker iht. gældende lovgivning, mv., herunder regler fastsat af den enkelte aftalepartner, betalingskort-lovgivningen, registerforskrifter, forbrugerbeskyttelsesloven og persondataloven o.lign.Ved overtrædelse af nævnte regler og lovgivning forbeholder PRO-Webshop.dk sig retten til at suspendere adgangen til betalingsgatewayen efter det forkortede opsigelsesvarsel.

PRO-Webshop.dk fralægger sig ethvert ansvar for kundens direkte eller indirekte tab. Kunden kan ikke over for PRO-Webshop.dk rejse krav i anledning af driftstop, datatab, systemnedbrud, uvedkommendes adgang, eventuelle krav fra kunder om tilbageførsel af betalinger gennemført via betalingssystemet el. lign., samt for manglende levering af bestilte ydelser hos PRO-Webshop.dk. Tilsvarende gælder ved egentlig force majeure.

Særligt for bestilling af PRO backup

Ved bestilling af en remote backup-løsning acceptere kunden en bindingsperiode på 24 måneder, hvorefter løsningen forlænges med en ny bindingsperiode på 24 måneder indtil abonnementet opsiges. Opsigelse af løsningen følger nedenstående regler herfor.

Fejlbestilt remote backup krediteres ikke.

PRO-Webshop.dk er forsikret hos Danske forsikring (Danica) – se forsikringsforhold

Brug af PRO backup

PRO-Webshop.dk tillader backup af enhver form for information, der er tilladt under gældende dansk lovgivning, uden begrænsning af art eller indhold. Overtrædelse heraf medfører at NewAngle kan benytte sig at det forkortede opsigelsesvarsel. Kundens backup kan oprettes med en defineret unik krypteringsnøgle (vælges i forbindelse med oprettelsen af backup-løsningen), kunden vil i så fald selv være ansvarlig for at denne krypteringsnøgle opbevares forsvarligt. Går krypteringsnøglen tabt, vil hverken kunden eller PRO-Webshop.dk kunne få adgang til reetablering af data.

Ved indgåelse af aftalen om remote backup modtager kunden et velkomstbrev med den dokumentation som kræves for at produktet kan sættes op. PRO-Webshop.dk kan yde support via telefonen til såvel opsætning som restore, til almindelig timetakst, se telefonisk support.

Support

Telefonisk support

Det er muligt telefonisk at kontakte PRO-Webshop.dk på alle hverdage (9:00 – 17:00). Det er gratis at benytte sig af den telefoniske support, hvis man rapportere et problem, der falder under PRO-Webshop.dk's driftansvar. I forbindelse med køb af en ydelse hvortil der er knyttet en gratis designpakke, er kundens kontakt til PRO-Webshop.dk uden beregning.

Benytter man den telefoniske support til almindelig/ikke inkluderet support, opkræves der et beløb pr. påbegyndt kvarter på kr. 200,00. Kunden vil altid bliver gjort opmærksom på hvis kontakten er udenfor den gratis telefoniske support.

Eksempler på almindelig/ikke inkluderet support kan være:

  • hjælp til opsætning af remote backup

  • glemte Logins/Passwords

  • hjælp til restore af backupdata

Den telefoniske support har tlf.nr.: 73 82 00 22

Betalingsbetingelser

Alle ydelser på PRO-Webshop.dk sælges som abonnementsaftaler. Alle abonnementer opkræves automatisk, månedligt forud via det betalingskort som kunden har angivet ved første køb. Såfremt man ønsker at benytte et andet kort til betaling, skal man sende en mail til salg@newangle.dk

Betalinger kan gennemføres ved brug af Dankort, E-Dankort, Visa, Visa Electron, JCB eller Eurocard/Mastercard, såfremt den enkelt kortudsteder pålægger et gebyr, vil dette gebyr ligeledes blive opkrævet hos kunden.

Prisen

Hvor intet andet er angivet er alle priser i danske kroner og ekskl. moms. Der tillægges moms til det endelige køb.

Opsigelse

Generelt

Alle opsigelser hvad enten disse har kunden eller PRO-Webshop.dk som afsender skal være skriftlige. PRO-Webshop.dk afsender ved modtagelse, en skriftelig bekræftelse af opsigelsen. Såfremt PRO-Webshop.dk opsiger en ydelse vil der altid medfølge en skriftlig begrundelse herfor.

Såfremt en ydelse opsiges krediteres allerede betalte ydelser ikke. Opsiges en ydelse ikke rettidigt bortfalder kundens betalingsforpligtelse ikke.

Opsigelses fra kunden

Kunden har et opsigelsesvarsel på 1 måned til udløbet af en periode.

Opsigelse fra PRO-Webshop.dk

PRO-Webshop.dk kan til enhver tid opsige et abonnement og dermed leveringen af en ydelse med det almindelige opsigelsesvarsel, men kan i tilfælde hvor 3.-mands ret er blevet krænket, PRO-Webshop.dks betingelser er blevet overtrådt eller misbrug af PRO-Webshop.dks ydelser har fundet sted opsige med et forkortet opsigelsesvarsel.

Almindeligt opsigelsesvarsel

I almindelighed kan PRO-Webshop.dk opsige leveringen af en ydelse med 1 måneds varsel til udløbet af en måned.

Forkortet opsigelsesvarsel

Det forkortede opsigelsesvarsel træder i kraft i forbindelse med krænkelser af 3.-mands ret, PRO-Webshop.dks betingelser eller misbrug af de leverede ydelser har fundet sted. Opsigelsesvarslet er da øjebliklig, og den eller de pågældende ydelser vil uden varsel blive suspenderet. PRO-Webshop.dk er i enhver henseende suveræn i definitionen af ordet misbrug, eller vurderingen af hvorvidt der har fundet krænkelser sted af ovennævnte.

PRO-Webshop.dk er ved benyttelse af det forkortede opsigelsesvarsel uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskader, herunder tab af forventet avance, tab af data eller deres reetablering, tab af goodwill, tab i forbindelse med betalingsoverførsler, tekniske nedbrud, uvedkommendes adgang, fejlagtig opsætning af hjemmesiden eller anden lignede følgeskade, i forbindelse med anvendelsen af systemet eller tab som følge af manglende funktioner i systemet, uanset om PRO-Webshop.dk har været opmærksom på muligheden for et sådant tab, og uanset om PRO-Webshop.dk kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.

Suspendering af ydelse

PRO-Webshop.dk kan uden varsel suspendere en ydelse, såfremt betalingen herfor ikke er modtaget rettidigt, herunder manglende betaling for andre yderlser til samme kunde, Kunden har ikke krav på refusion i forbindelse med den suspenderede periode, ligesom PRO-Webshop.dk ikke er ansvarlig for et eventuelt tab i forbindelse med suspenderingen.

Ved en suspendering af en ydelser opbevarer PRO-Webshop.dk en kopi af ydelsen, hvis ydelsen er af en sådan karakter at sådant er muligt, i sin varetægt i 14 dage efter suspenderingen hvorefter denne kan blive slettet. PRO-Webshop.dk forbeholder sig retten til at gemme en kopi i længere tid hvis dette vurderes nødvendigt i forbindelse med en evt. retssag.

Forsikringsforhold

PRO-Webshop.dk har via sin ejer NewAngle Software tegnet en erhvervs- og produktansvarsforsikret mod tab af data som følge af indirekte eller direkte skade og følgeskader, med en skadesdækning på kr. 2.000.000 kr. til reetablering af tabte data ved Danske Forsikring (Danica), Borupvang 4, 2750 Ballerup. PRO-Webshop.dk er dog ikke ansvarlig for tab i forbindelse med tekniske nedbrud ved transmissionsadgang, fejlagtig opsætning af backupklient ved bruger eller anden lignede følgeskade, i forbindelse med fejlagtig anvendelsen af systemet og er ikke ansvarlig ved slutbrugers manuelle sletning af enkeltdokumenter.

Force Majure

PRO-Webshop.dk er i øvrigt ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, herunder lov forskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, svigtende strømforsyninger, svigtende telekommunikation, brand, røgskade, eksplosion, vandskade, hærværk, indbrud, terror eller sabotage, strejke, lockout, boykot eller blokade. Dette gælder selv om PRO-Webshop.dk er part i konflikten, og selv om konflikten kun rammer dele af PRO-Webshop.dk's funktioner.

Værneting

Kunden erklærer sig bekendt med PRO-Webshop.dks generelle salgs- og leveringsbetingelser. PRO-Webshop.dk forbeholder sig ret til at foretage ændringer i forretningsbetingelserne uden forvarsel. Enhver tvist i anledning af denne aftale skal afgøres efter dansk ret med Byretten i Rødding som værneting i første instans.

* En webside, der er konstrueret på traditionel vis med brug af ASP-, PHP- og data basefunktion samt med et besøgsantal på ca. 1000 besøgende pr. dag, forbruger under 2 Gbyte trafik pr. måned. Trafik over 2GB pr måned vil bilve efterreguleret kvartalsmæssigt bag ud til Kr. 10,- pr GB.

Indkøbskurv
flere
0 vare
Information
Gratis design
Designforløb
Funktionsliste webshop
Sådan gør du!
Betingelser






 

PRO WebShop
   05. 09. 2010      24105 hits siden 12. 10. 2009  

PRO-Webshop.dk • Marbækvej 6 • 6510 Gram
Tlf. +45 73 82 00 22 E-mail: 

Dankort Visa VisaElectron Mastercard JCB